4. august 2008

Det ku ha gået galt



Christ. Har lige forhindret en lortejunkie i at begå indbrud i vores hus. Kan ikke se hvad han ellers skulle have gang i. Vi kommer hjem efter en hyggelig eftermiddag og aften hos gode venner, og bedst som vi blinker til at køre ind i vores indkørsel, lægger vi mærke til den her grimme junkie på cykel som er på vej ind i vores indkørsel. Han bliver forskrækket da han ser os, vi får øjenkontakt med ham og undres højlydt i bilen. Han skynder sig til siden, lader som om han skal tjekke mobiltelefonen i lommen og tager derefter benene på nakken. Altså han var på cykel, og kom meget hurtigt væk. Vi parkerede bilen og jeg gik ud til vejen og kiggede og da var han allerede langt væk i høj fart. Sikke en forskrækkelse. Først talte vi om det var ærgerligt vi ikke lige havde ventet og set hvad han havde gjort, men jeg er alligevel glad for at det gik sådan her. Hvem ved. Hvis vi havde ladet ham starte arbejdet, så skulle vi til at konfrontere, tilkalde politi og igennem en hulens masse, og vi havde altså to trætte børn i bilen. Man kan heller aldrig vide om han ville blive aggressiv. Men hvor stenet er det. Han havde kun sig selv og sine lommer. Har ført hørt om junkietyverier hvor de går efter mønterne i sparegrisen. Sikke sørgelige mennesker der findes...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar