Så sprang den ud! Min helt egen, første, stokrose. Og så endda i en så smuk og uventet farve. Helt sart, lys gul. Jeg blev så glad da jeg så den. Som et barn der vågner op til sin fødselsdag. Skørt nok tror jeg faktisk min glæde ved at se denne blomst var større end når jeg har fødselsdag. Der er jeg altid lidt skuffet og forundret over at jeg ik længere mærker barndommens fødselsdagsrus. Men en blomst... den får det frem i mig. Har set at der er endnu én på vej. Jeg kan ane farven. En speciel lyserød, ved faktisk ik hvad farven hedder. Den er ik rød, ik lilla og ik lyserød. Men noget midt imellem. Imens venter jeg spændt på de 9 andre som endnu heller ik er sprunget ud, men er lige på nippet til det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar