
Et lille udsnit af væksterne i drivhuset. Fra venstre vandmelonen der kæmper, psykopatbasilikumplanten, auberginen der blomstrer på livet løs med smukke lilla blomster, netmelonen der trives fantastisk, bøftomaten der endnu kun har grønne tomater og en basilikum under også. Så er der to tomatplanter man ik kan se her, de har masser af røde tomater, lidt kedelige efter min mening, og så revner de mens de endnu sidder på. Nektarintræet har det godt, sætter først frugter fra næste år. Druen kæmper for livet, fik et knæk i heden og tørken, og så er der de super velfungerende peberfrugtplanter. Der er tre. Så det går da. Ikke alt er dødt :) Åh ja, citrontræet. Trives. Bortset fra at 1årig er ved at tømme potten for jord. Det er et projekt at tage en håndfuld og gå ud med det. Børn har sære projekter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar