Tænk at det kan lade sig gøre at nyde en times togforsinkelse (sad dog i tørvejr i toget). Årsagen skal findes i, at jeg, for første gang længe, ikke havde nogen forpligtelser. Ingen der kaldte på mig, ingen der spurgte mig om noget, ingen der skulle ha tørret snotnæse, ingen der skulle ha skiftet ble og sådan kunne jeg blive ved. Jeg ku bare sidde og nyde min frihed og at andre kyndige tager sig kærligt af mine børn resten af dagen. Så hurra for togforsinkelser ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar